Så starter rejsen!

Så starter rejsen!

Velkommen til mit univers.

 

På denne blog vil jeg dele mine oplevelser imens jeg rejser igennem Asien. Jeg har altid drømt om at rejse rundt i Asian og nu er det endelig blevet en realitet. Sådan som det ser ud nu, skal jeg være her i Thailand i 2 måneder ca og så tager jeg videre til Vietnam.

Jeg ankom d.21 i Bangkok lufthavn, og tog bussen til Hua Hin, hvor jeg har en veninde der bor. Jeg foretrækker at tage bussen da det kun koster ca. 70 kr. for en 3-4 timers lang køretur. Hvis jeg ville have privat taxa, ville det koste omkring 300kr. Og busserne er sgu helt fine! Der er både aircon og masser af benplads. Udover det får man også vand, og der er nogle gange et toilet ombord på bussen. (hvilket er fantastisk, hvis man ikke sidder ved siden af det) 😛

Lige nu bor jeg sådan lidt rundt omkring med venner, og nyder bare at være kommet hertil. Elsker simpelthen Thaiernes mentalitet.. Her til morgen var jeg ude og gå en tur og var stødte på seks munke. Jeg skyndte mig ind i en kiosk og spurgte hende der ejede den, hvad jeg skulle købe til dem. Hun hjalp mig hurtigt med at finde noget mælk og en kage til dem hver. Og som tak, blev jeg inviteret med til morgenmad i deres tempel. Selve mælken og kagerne kostede 30kr. Hvilket må siges at være utrolig billigt for mad og drikke til seks personer, så synes helt klart det er noget alle skal prøve, hvis de altså kan komme tidligt op om morgenen. 😛

De var utrolig søde, gav kaffe og tilbød mig også at bo der nogle dage sammen med dem. Hvilket jeg helt klart vil gøre brug af, når jeg lige har vænnet mig lidt mere til klimaet. 😉 Det var også lidt sjovt, at min ”kaffedame” hun var i templet og kunne kende mig med det samme, for ærligt, så har jeg jo kun været der to gange nu. 😛 Hun var ret chokeret over at se en som mig, kl.07 om morgenen i et tempel, for at vise min respekt og blive velsignet. Så hun satte sig sammen med mig og munkene og oversatte for dem.

Man kommer langt med respekt og ydmyghed i Thailand! (PS: Husk altid at spørge om du må tage billeder, så hjælper de dig ofte hjertens gerne, og så ved de at du respekterer dem) 😉

Anyways, see ya later. <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så starter rejsen!